2

Jeg har 6 års erfaring med undervisning af voksne udlændinge – i dansk som andetsprog. Denne form for undervisning har gennemgået store forandringer i de sidste år.

Fra at være en lille eksklusiv klub med få krav og retningslinjer til undervisningen er det blevet en meget striks og modulopdelt uddannelse. De afsluttende prøver er højrisiko-prøver med store personlige konsekvenser for den enkelte udlænding, derfor er det blevet et krav til underviserne, at de skal have en diplom- eller mastergrad i dansk som andetsprog.

Dette er en konsekvens af, at der bliver brugt rigtig mange penge i de enkelte kommuner på netop disse uddannelser, og den politiske agenda har selvfølgelig været at få en opkvalificering og en validering af undervisningen på de enkelte sprogskoler. Der er store økonomiske interesser indblandet i netop disse sprogskole-licitationer, som kommunerne udbyder. Måske er tiden inde til at tænke i nye baner og få en ressourcetænkning, istedet for en mangeltænkning.

Sprog er og har altid været en ressource – en kæmpe fordel, som åbner døre og nye muligheder. Et projekt på Nymarkskolen i Svendborg – WISEWORDS – har netop fokus på denne dimension. Fantastisk tiltag som giver indsigt i en ellers lukket verden. Jeg vil arbejde for, at der kommer meget mere opmærksomhed på dette område – det giver så meget mening!

Efter min mening er det vigtigste parameter for en vellykket integration, at den enkelte nye borger kan gå rank ud af døren og have både mod og lyst til at deltage og bidrage med netop det unikke, som denne person har med sig, og samtidig kunne forstå og begå sig i det danske samfund. Det er en meget sammensat opgave, og den lykkes kun, hvis man som underviser har mulighed for og forstår at koble fortid, fremtid og nutid i en forståelig kontekst, så hver enkelt kursist kan se mening og værdi i at deltage og tage medansvar for læringen.

At undervise i dansk som andetsprog vil jeg betegne som den ultimative differentierede og inkluderende undervisning. Der er ingen med en fælles referenceramme, såsom tradition, sprog, uddannelse eller oplevelser. Der skal undervises i et minoritetssprog, som der for de flestes vedkommende ingen sammenligning har med eget modersmål. Så i selve undervisningsrummet er det helt essentielt, at man som underviser har mulighed for at skabe den ro og tryghed, der er nødt til at være til stede, hvis den enkelte skal have mulighed for at lære. At få skabt en tro på at det nok skal lykkes, selvom der er forhindringer undervejs – at turde træde ud på det dybe vand med “livet” som indsats. Det kan være en skræmmende opgave, men med en god ballast af tro, håb og de rigtige værktøjer, så er man godt på vej…